Mellem 1600- og 1900-tallet fangede og gjorde nordafrikanske pirater op til 1,25 millioner europæere til slaver, der blev kendt som Barbarys hvide slaver.
Barbarys slavehandel involverede tilfangetagelse og salg af europæiske slaver på slavemarkeder i de stort set uafhængige osmanniske Barbary-stater. Europæiske slaver blev taget til fange af Barbary-pirater i slaveangreb på skibe og ved razziaer på kystbyer fra Italien til Irland, og det sydvestlige Storbritannien, så langt nordpå som Island og ind i det østlige Middelhav.
Det osmanniske østlige Middelhav var skueplads for intens pirateri. Så sent som i det 18. århundrede fortsatte pirateri med at være en “konsekvent trussel mod søtrafikken i Det Ægæiske Hav”.
Barbary-slavehandelen sluttede i de tidlige år af det 19. århundrede, efter at USA og vesteuropæiske allierede vandt den første og anden barbariske krig mod piraterne, og regionen blev erobret af Frankrig, hvilket satte en stopper for handelen i 1830’erne.
Den spanske forfatter af Don Quixote, Miguel de Cervantes, blev selv taget til fange i 1575 af Barbary-pirater og ført til Algier. Der blev han holdt som slave i fem år, før han blev reddet af familie og venner, der købte ham tilbage fra hans mauriske ejer.
